Leje af væv
Har du en ide til et et væveprojekt, men mangler en væv
Hørvævsmuseets væve kan lejes enkeltvis i perioden fra april til slutningen af august, så du kan komme og lave dit eget væveprojekt på vores hyggelige væveloft.
Det koster 150 kr. pr. måned for en skaftevæv, 100 kr. pr. måned for en rammevæv. Det er en forudsætning, at du kan klare dig selv efter en instruktion til væveloftet.
Vi tilbyder forskellige væve:
- Klapvæve fra Lervad
De har 4-6 skafter og 6 tramper
De fleste har en vævebredde på 80 cm, enkelte 100 cm
Alle væve er forsynet med Texsolv – både søller og opbinding - Kontramarchvæve bl.a. fra Lervad og Glimåkra
De fleste har 4-8 skafter og 6-8 tramper, enkelte har 10-12 skafter og tramper
Vævebredde 80-160 cm - Rammevæve
Der er de nødvendige redskaber til rådighed - som fx trendrammer, trendborde, vævekamme, skytter, redekam ...
Du vil få en kode til dørlåsen, så du har adgang til din væv, når du vil. Du vil opdage, at der er meget liv på Hørvævsmuseet – andre vævere og frivillige kommer og går på alle tidspunkter, i åbningstiden kommer museets gæster måske og hilser på.
Hvis du er interesseret, kan du sende en mail med dine ønsker angående periode, vævebredde, antal skafter og tramper til aftenskolen@hørvævsmuseet.dk. Så hører du fra os.
Kørselvejledning og offentlige transportmidler: se her
Evt. overnatning: se her
Adgang til tekøkken med mikroovn og køleskab og mulighed for at lave kaffe eller te gratis er inkluderet i lejen. Caféen på Hørvævsmuseet er åbent i museets åbningstid, den serverer fx toast, tærter og kage, kaffe, te og juice.
Flere oplysninger
Telefon: 64 72 28 85, hverdage kl. 9-12.
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk