Farvning med svampe

Farvning med svampe er en pendant til plantefarvning, hvor planterne er udskiftet med svampe.

Forarbejdet med vask og bejdsning af garn er det samme som ved plantefarvning, men farveskalaen er helt anderledes. Man får fine nuancer af rosa, orange, røde til violette og grålige nuancer.

Det er ikke nødvendigt at have kendskab til svampe, det får man undervejs. De svampe man farver med, er ikke de samme som dem man spiser.

Der er lidt mere gambling i farvning med svampe, fordi fremkomsten af svampe er meget vejrafhængigt. Hvis sommeren bliver meget tør, er det ikke sikkert der kommer svampe. Man kan heller ikke vide, hvilke svampe man finder, kun at man får en dejlig tur i skoven.

Fredag aften vasker og bejdser vi garn og taler om svampe.

Lørdag går vi i skover og leder. Vi kan ikke vide hvad vi finder, så jeg tager nogle tørrede svampe med, så vi er sikre på at vi får prøvet at farve med svampe.

Efter frokost lørdag og det meste af søndag går vi i farveværkstedet. Vi farver, så alle som minimum får et farvekort og nogle opskrifter med hjem. Finder vi mange svampe, smitter det også af på mængden af garn vi kan farve.

Vi farver både på gråt og på hvidt garn, som jeg medbringer. Det er Læsø Garn 8/2, en anvendelig garntykkelse, som kan strikkes sammen med for eksempel Dansk Pelsuld 8/2 fra Hjelholt.

Materiale som garn, bejdse, garnkort mm er inkluderet i kursusprisen.

Underviseren Katrine Ørnstrup er uddannet håndarbejdslærer fra Skals Håndarbejdsseminarium og siden ergoterapeut. Hun underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Sideløbende har Katrine altid arbejdet med tekstiler og hun har stor erfaring med plantefarvning.

Kaffe, te mm: kursusdeltagere på Hørvævsmuseet har adgang til tekøkken med køleskab og mikroovn. I må gratis lave kaffe eller te, men I må selv medbringe noget at spise til - evt. lave aftaler på kurset.

Find Hørvævsmuseet: her
Evt. overnatning se her.

Flere oplysninger:
Telefon: 64 72 28 85 hverdage kl. 9-13
Email: aftenskolen@hørvævsmuseet.dk

Fre12.09.202516:00-19:00
Lør13.09.202509:30-15:30
Søn14.09.202509:30-15:30


Kode
250912

Første gang
Fre 12.09.2025 16:00-19:00

Sidste gang (se alle gange nederst i beskrivelsen)
Søn 14.09.2025 09:30-15:30

Ved
Katrine Ørnstrup

Adresse
Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Sted
Farveværkstedet

Pris

850,-

Del på Facebook


Hørvævsmuseet
Nårupvej 30
5620 Glamsbjerg

Telefon: 64 72 28 85

Mail: kontakt@hørvævsmuseet.dk

CVR: 17067494

Telefontid: Hverdage kl. 9 – 12 og når museet er åbent
Medlem af Fora